OM OBI SPORT A/S

OBI Sport A/S har i over 40 år og været en aktiv spiller i den danske sportsbranche. Virksomheden har hovedsæde i Odense og beskæftiger i dag mere end 600 ansatte.

OBI Sport A/S slog i 1975 dørene op for sin første sportsbutik. Butikken lå og ligger stadig i Tarup Centeret i Odense og var den første butik i verden med INTERSPORT på facaden. Åbningen blev startskuddet til et sportseventyr, der i dag tæller 50 butikker i Danmark under forskellige butikskoncepter.

OBI Sport A/S driver i dag butikker under koncepterne: INTERSPORT, The Athlete’s Foot, Colosseum, Sportpoint, Joyrun og Outlet Sport. OBI Sport A/S ejer endvidere Sport Direct A/S og driver det danske hovedkontor for INTERSPORT kæden.